torsdag den 1. november 2007

Doping

Så kom vi til at snakke om det igen, igen.

Lad mig starte med hele polemikken omkring Bjarne Riis. Som de fleste nok har fundet ud af, afslørede han at have taget doping gennem fem år, fra 1993 til 1998, hvilket vil sige at han altså også dopede sig da han vandt Tour De France i 1996. Da Line Baun Danielsen interviewede ham i 98, sagde han at han aldrig var blevet testet positiv. Derfor har jeg altid gået rundt i den tro at han rent faktisk var ganske uskyldig, lige indtil for nylig da jeg så det gamle interview igen. Her gik det op for mig hvor langt det lyste ud af ham, at selvfølgelig havde han da taget doping.
Men hvorfor har han så med tiden mere og mere hårdnakket afslået beskyldningerne om at have dopet sig? For mig at se er det da ganske logisk. Han er blevet tvunget til det af medierne. For mit vedkommende var den berømte kommentar tilbage i 98 rigeligt for mig, men journalisterne ville have et klart svar: Ja eller nej. Og så er det da klart at han siger nej, hvad pokker skulle han da ellers svare? Skulle han afsløre det på en bænk under et ellers uformelt interview med dansk tv i 98? Skulle han afsløre det under Profilens interview i 2006? Nej, selvfølgelig skulle han da ikke det, omstændighederne var der jo ikke.

Jeg forstår heller ikke dem som synes de er blevet holdt for nar gennem alle disse år. Han kæmpede jo med ligemænd. Alle de andre i feltet var jo også dopede, så hvem skulle så have sejren hvis Riis ikke skulle? Nr. 2? Han var også dopet. Nr. 3? Nr. 4? Hvor langt skal vi ned for at finde en som ikke var dopet?

At alle var dopede bringer mig videre til næste punkt – Min mening om doping generelt.
Nogle folk mener at man bare burde legalisere doping i sporten, for alle tager det jo alligevel. Det holder jo ikke en meter. Skal vi så også bare ophæve fartgrænserne fordi alle alligevel bare kører for stærkt? Skal vi bare tillade diverse stoffer fordi der alligevel er så mange der tager dem?

Men på den anden side gider vi jo heller ikke se på et cykelløb uden doping. For uden doping ville løbene godt nok være kedelige – ingen fantastiske udbrud, ingen skandaler, ingenting. Bare et kedeligt motionsløb.

Til slut vil jeg bare sige at Bjarne Riis var, og vil altid være en stor sportsmand – doping eller ej.

Håndværker - colic-help - skate - board - inv - 69